Splitte mine bramsejl!! 
Georges Rémi med kunstnernavnet Hergé, blev
født 22. maj 1907 i Etterbeek, en forstad til Bruxelles.
Han begyndte at tegne i en tidlig alder, og det første blad
han tegnede til var Le Boy-Scout Belge, et spejderblad. Her blev
hans første tegneserie, Totos eventyr, bragt. Den handlede
ikke så overraskende om spejdere.
Efter realeksamen begyndte Hergé at tegne for det katolske
blad ”Le xiéme siécle”. Her besluttede lederen
af bladet, Norbert Wallez, at gøre noget mere ud af børnetillægget,
da erfaringer andre steder fra havde vist, at det var en god ide’.
Han overgav ansvaret for siden til Hergé.
Her tegnede Hergé igennem længere tid den humoristiske
serie Les adventures du Flup, Nénesse, Pousette et Cochonnet.
Efter at have arbejdet en tid med denne serie, begyndte Hergé
på den serie der, skulle gøre ham til en af de mest
kendte europæiske tegneserietegnere nogensinde. Hergé
tog nemlig Toto, gav ham et moderne job, en lille gul hårtot,
og en lille hvid foxterrier… og et nyt navn: Tintin!
10. januar 1929 blev det første afsnit af ”Tintin i
Sovjet” trykt. Historien bærer tydeligt præg af,
at der fra starten af har manglet en overordnet historie, og at
Hergé har skrevet den afsnit for afsnit. Netop pga. denne
manglende forberedelse, må historien hvile fuldstændigt
på de noget fortærskede ”fald-på-halen-jokes”.
Senere indrømmer Hergé da også, at han var flov
over historien, som var fuld af fordomme om det kommunistiske Rusland.
På samme måde er det med Tintin i Congo, Hergés
næstældste Tintin- album, som nærmest må
betegnes som værende direkte racistisk. Her er de sorte tegnet
med store røde læber, og de bliver beskrevet som meget
primitive væsener,-en holdning som sikkert var ret generel
for europæernes forhold til de afrikanske landes indbyggere.
De senere Tintin-albums har dog et mere realistisk præg, og
det er tydeligt, at der ligger megen research til grund for historierne.
F.eks. er "Månen tur-retur" meget realistisk beskrevet.
Her kommer hovedpersonerne en tur til månen, ti år før
Neil Armstrong, og raketten som de flyver i, er på mange områder
meget realistisk. Stilen er ”line claire” (klar linie)
og skulle komme til at danne skole i især Frankrig og Belgien.
Bl.a. ”Asterix og Obelix” er af denne skole. Farverne
er også meget nøje udvalgt,en ting som er med til at
give serien et præg af højt kvalitetsniveau. Historierne
er spændende og lige præcis af den slags som alle ”raske
drenge og piger” elsker: masser af eventyr og spænding.
Tintin blev hurtigt en elsket tegneseriefigur, og eksemplarer af
”Tintin i Sovjet”, som i albumform var blevet trykt i
5000 eksemplarer, gik som varmt brød blandt samlere.
Med albummet ”den blå lotus”, lavede Hergé
for første gang en grundig research, og albummet blev derfor
mere troværdigt end tidligere albums, som for eksempel ”Tintin
i Congo”. Ud over at tegne Tintin, tegnede Hergé sideløbende
serien Mads, Mettes og Sjokos oplevelser, som handler om to søskende
og deres abe Sjoko. Under krigen blev Hergé nødt til
at begrænse antallet af sider i Tintin til 62, hvor antallet
tidligere havde været helt oppe på 130 sider! Denne
reducering skyldtes forhøjede priser på papir og en
stigning i omkostninger i forbindelse med trykningen.
Omkring 1940'erne blev det muligt at trykke i farver, og Hergé
ansatte derfor Edgar-Pierre Jacobs som medhjælper. Hergé
døde i 1983.
Referencer:
Carlsens store tegneserieleksikon, side 118-120 – Hergé
biografi
www.tintin.be
- Officiel Tintin side
|
